Donation

 
19-10-2015
Morsø Golfklub har netop modtaget kr. 30.000 fra Spar Nord fonden til nye havemøbler ved klubhuset.
"Vi er utrolig glade for donationen fra Spar Nord fonden. Den sikrer at vi kan opfylde et mangeårigt ønske om nye havemøbler til terrassen ved klubhuset. Vi har mange medlemmer, der tager et hvil og får en snak med de øvrige spillere, når de har været ude på banen og spille de 18 huller. Det har de nu mulighed for at gøre i helt nye møbler. Takket være Spar Nord fonden. Vi er meget taknemmelige og ydmyge for denne donation," siger næstformand Peter Svenstrup.
 
”Det koster ikke noget, at sige at vi er lokale – men det koster noget, at vise at vi er det i praksis” siger afdelingsdirektør Gunner R Jensen i Spar Nord, Nykøbing.
"Den nye donation fra Spar Nord fonden vil helt sikker give masser af lokal synlighed. Vi har i den forholdsvis korte tid Spar Nord har været på Mors fået en lang række donationer fra Spar Nord fonden til Mors. Vi er på den måde med til at bidrage til den lokale udvikling, som ligger os meget på sinde: Det er en fornøjelse at kunne bakke op om den store frivillige indsats, som vi oplever her på øen," udtaler Gunner R. Jensen.
 
 
På billedet ses fra venstre: Anders Ole Østergaard og Peter Svenstrup fra Morsø Golfklub – Majbritt Svane fra Spar Nords lokale bankråd og Gunner R. Jensen, Spar Nord Nykøbing