Sådan får du banetilladelse i Morsø Golfklub.
Par 3-banen:
Herrer Gul teested, Damer Rød teested. Herrer tildeles hcp 82/72 ekstra slag på 18 huller, damer tildeles hcp 84/72 ekstra slag på 18 huller.
Når du har spillet dig ned i henholdsvis hcp 50 for herrer og hcp 58 for damer, har du kvalificeret dig til at deltage i kaninmatcherne på 18-hullers banen.
Der skal afleveres scorekort med markør for hver runde, du har fået 18 points eller derover.
Hver torsdag aften vil der blive afholdt kaninmatcher på par 3-banen.
Du kan også derudover vælge at spille på andre tidspunkter. Du skal deltage i mindst 3 kaninmatcher på Par 3-banen før du deltager på 18-hullers banen.
18-hullers banen:
Herefter kan du deltage i kaninmatcher ( 9 huller) om torsdagen med kaninfører på 18 hullers banen.
Herrer tildeles begynder hcp 50/58 ekstra slag på 18 huller, damer tildeles begynder hcp 58/64 ekstra slag på 18 huller.
Der skal min. opnås 18 stableford points inden handicap erhverves.
Der skal min. spilles 3 kaninmatcher på 18 hullers banen.
Har du opnået 18 stableford points og dermed erhvervet dit handicap, har du nu adgang til at gå på stor bane uden ledsagelse af kaninfører.
Spillere som endnu ikke efter min. 3 kaninmatcher har opnået handicap - altså fået 18 points - kan/skal spille med en som har opnået handicap.
Kaninturneringerne foregår hver torsdag aften sæsonen igennem.
Fremtidigt medlemskab:
Du kan frit spille videre på vores 18- hullers bane
Når du har DGU-KORTET og bagmærke kan du frit benytte stor bane uden ledsager - og spille på andre klubbers golfbaner (mod betaling og opfyldelse af evt. hcp.krav).
Du har i øvrigt de rettigheder og de forhold, som klubbens vedtægter giver alle medlemmer.
Kik på klubbens hjemmeside eller spørg i klubben.
En kaninfører er en DGU'er fra Morsø Golfklub - altså et klubmedlem med gyldigt DGU-kort og som er voksen/fyldt 18 år.